Skriveterapi, der forandrer
Skriv dig til mere livskvalitet - med eller uden skriveerfaring
Du er din egen bedste hjælper. Få redskaber og øvelser til at slippe tung mental bagage, få ny indsigt og træn dine skrivemuskler
Vil du lære at bruge skrivning som et redskab til ro, indsigt og forandring?
Mine skrivekurser giver dig værktøjer til at forstå dig selv og sætte ord på det, der er svært. Uanset om du har erfaring med at skrive eller ej.
Jeg tilbyder personlige forløb og et sanseligt skrivekursus i skoven på Sydsjælland, hvor du over tre dage får en nænsom og praktisk introduktion til skriveterapi og refleksiv skrivning.
Forår- og sommerkurser holdes på Nystedet ved Præstø.
Klar til at skrive dig hjem?
Her på siden kan du læse mere om de forskellige skriveforløb og finde det, der passer til dig og dit tempo.
Du er også meget velkommen til at sende mig et par ord, hvis du er i tvivl, om det er det rette sted at begynde.
Jeg svarer personligt og uden pres.
Der er plads til dig, også selvom det hele måske føles lidt sårbart.
Personligt forløb
Personligt forløb med tre samtaler og skriveterapi.
Tre samtaler med skriveøvelser der er tilpasset kun til dig, og det du gerne vil opnå eller undersøge.
Skriveterapi er en kreativ og refleksiv praksis, hvor du gennem skriveøvelser kan arbejde med dine tanker, følelser og oplevelser. Det handler ikke om at skrive perfekt, men om at bruge sproget som et værktøj til at forstå og udtrykke dig selv.
I løbet af vores sessions afdækker og undersøger vi de temaer og udfordringer, som optager dig. Mellem samtalerne får du målrettede skriveøvelser, der kan hjælpe dig med at bearbejde følelser og tanker. Sammen bruger vi dine tekster til refleksion og indsigt og som pejling for din videre vej.
Min rolle er at være din guide og sparringspartner, der støtter dig i processen med at finde din egen stemme og skabe mening i dine oplevelser.Efter vores forløb har du redskaber, som du kan vende tilbage til og tilpasse efter dit behov. Du er din egen bedste hjælper og det største udbytte venter, hvis du er klar til at tage ansvar for dit liv.
Hvem kan have gavn af skriveterapi?
Skriveterapi er for alle, der ønsker at arbejde med sig selv gennem en kreativ og refleksiv tilgang. Det kan være særligt effektivt for personer, der:
Står over for livsforandringer eller udfordringer
Ønsker at bearbejde traumer eller svære følelser
Har en konflikt med en nærtstående
Søger nye måder at forstå sig selv og sin historie
Læs om de dokumenterede virkninger af skriveterapi her.
Klar til at tage det første skridt?
Hvis du gerne vil tale med mig eller har spørgsmål inden du booker et forløb, så er du velkommen til at kontakte mig for en indledende telefonsamtale – det er gratis.
Praktisk information om personligt forløb
Tre samtaler a ca. 50 min. med samlet fire-seks personligt tilpassede skriveøvelser. Når du har købt forløbet kontakter jeg dig, så vi kan aftale de tider, der passer dig bedst. Som udgangspunkt er samtalerne online, kontakt mig hvis du ønsker personlige møder.
Hvis du ønsker yderligere sessions efter forløbet, aftales prisen efter hvor mange samtaler du har behov for.
Pris 3.000 kr. inkl. moms
Skriv dig hjem i skoven
Udsolgt: Nytårskursus i skoven
-
Ja. Du behøver ingen skriveerfaring for at deltage. Skriveterapi handler ikke om at præstere eller imponere, men om at bruge ordene som redskab til at mærke, forstå og forløse. På kurset får du øvelser, der trin for trin guider dig i gang – og du bestemmer selv, hvor meget du deler undervejs.
-
Du bor i et rummeligt værelse med udsigt til skoven, hvor der er plads til ro og fordybelse. Der er redt op til dig i værelset. Så du skal bare pakke personlige ting. Huset har otte værelser, to delte badeværelser og tre toiletter. Alle måltider er vegetariske og serveres i de historiske stuer.
-
Du kan skrive om alt, der fylder hos dig – følelser, oplevelser, minder, drømme eller det, der er svært at sige højt. På kurset arbejder vi bl.a. med temaerne skam, den indre kritiker og personlig styrke.
Målet er, at du gennem skrivningen får redskaber til at forstå dig selv dybere, skabe afstand til det, der tynger, og finde et sprog for følelser og oplevelser. Skriveterapien støtter dig i at heale, finde ro og styrke din personlige stemme.
Skriveterapi på arbejdspladser og institutioner
Skriveterapi er en veldokumenteret metode til at fremme mental trivsel, bearbejde følelsesmæssige belastninger og forebygge stress og udbrændthed. Både medarbejdere, patienter, pårørende og andre med livskriser eller sygdom tæt inde på livet kan have gavn af at skrive som terapeutisk redskab.
Metoden er særlig relevant for mennesker, der lever med sorg, traumer, alvorlig sygdom, stress eller komplekse livsomstændigheder. Når det er svært at finde de rette ord i en samtale, kan skriveterapi give en tryg og selvstyret måde at udtrykke det svære – og få overblik og afklaring.
I gruppeforløb – for eksempel blandt patienter, borgere eller fagprofessionelle – kan skriveterapi skabe stærke fællesskaber og give plads til både refleksion og genkendelse. Når deltagerne spejler sig i hinandens fortællinger, mindskes følelsen af isolation og skam, og der opstår ofte større åbenhed og tillid. For personale kan det samtidig bidrage til en styrket fælles forståelse og et sprog for det, der ellers kan være svært at tale om i hverdagen.
Jeg tilbyder både enkeltstående workshops og længere forløb, som tilpasses den specifikke målgruppe og kontekst. Forløbene foregår i trygge, rammesatte omgivelser med en metodisk tilgang, hvor det ikke handler om at skrive godt – men om at være ærlig og nysgerrig.
Pris efter aftale.