Arbejdspladser & institutioner
Skriv jer til indsigt og fællesskab
Kreative og udviklende skriveøvelser er et veldokumenteret redskab til at styrke psykisk trivsel, bearbejde belastninger og forebygge udbrændthed, både hos patienter, pårørende og fagprofessionelle.
Metoden egner sig særligt godt til målgrupper, der lever eller arbejder med traumer, langvarig sygdom, sorg, stress eller komplekse livsomstændigheder.
I patientgrupper og blandt udsatte borgere kan skriveterapi støtte en meningsfuld bearbejdning af oplevelser, som ellers er svære at udtrykke.
Når skriveterapien foregår i grupper, for eksempel for personale eller for patienter med samme sygdom eller livssituation, opstår der ofte et stærkt fællesskab. Deltagerne spejler sig i hinandens fortællinger og oplever, at de ikke står alene. Det styrker følelsen af samhørighed, reducerer skam og fremmer åbenhed og tillid. For personalegrupper kan det samtidig styrke den kollegiale forståelse og skabe et fælles sprog for de følelsesmæssige sider af arbejdet.
Jeg tilbyder både workshops og længerevarende forløb, der tilpasses den enkelte institutions behov og målgruppe. Undervisningen foregår i et trygt og metodisk rammesat rum, hvor der ikke stilles krav til skrivefærdigheder, kun til åbenhed og nysgerrighed.
Prisen aftales individuelt.
Lad os tale om jeres behov
Kontakt mig, så finder vi sammen ud af, hvad der passer til jeres institution eller arbejdsplads.
Kontakt mig